Markus Johansson
Markus Johansson er uddannet fra HDK (Skole for Design og Håndværk) i Göteborg 2011. Hans tegnestue ligger i centrum af Göteborg, hvor han arbejder med udvikling og design indenfor områderne produkt- og møbeldesign, belysning, grafisk design og indretning. I dag arbejder Markus med både svenske og internationale designvirksomheder, og han har allerede vundet adskillige priser. Hans første produkt i samarbejdet med LE KLINT er produktserien CARRONADE.